Pas på vores smukke plads
Kære medlemmer og gæster - ved standerhejsningen den 23. april i år blev Hellerup Sejlklubs adresse ændre til Paul Elvstrøms Plads 1.
Dette skette samtidig med at Gentofte Kommune indviede Paul Elvstrøms Plads.  
Fra tid til anden opleves vores smukke nye plads med chaussestensbelægningen som en parkingsplads med plads til 2 biler. Dette var ikke hensigten med det store arbejde med at anlægge en flot plads og ære Paul Elvstrøm med en plads, der i belægningen bærer hans krone foran den hæderkronet sejlklub.
Derfor hestiller Gentofte Kommune og Hellerup Sejlklub medlemmer og besøgende om, at der ikke parkeres på chaussestensbelægningen på Paul Elvstrøm Plads. Der hensvises til parkering på de omkringliggende veje og p-pladsen på Onsgårdsvej.
På forhånd tak for Jeres forståelse
På bestyrelsens vegne
 
Marie Dela Johnsen
Formand, Hellerup Sejlklub

Dansk Sejlunion godkendt som udbyder af sejleruddannelser 

Søfartsstyrelsen har fra 1. september bemyndiget Dansk Sejlunion til at udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. "Vi ønsker at udvikle uddannelserne markant," fastslår Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion. 

Med virkning fra 1. september 2017 kan Dansk Sejlunion udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. Det bekræfter Søfartsstyrelsen i et brev til Dansk Sejlunion. 

Bemyndigelsen indebærer i første omgang, at Dansk Sejlunion får adgang til at udnævne censorer, der medvirker ved sejlerskolernes praktiske og teoretiske prøver - ligesom også krav til sejlernes færdigheder og prøvernes indhold bliver en del af de justeringer, som Dansk Sejlunion vil lægge vægt på fra start. 

"Dansk Sejlunion har længe arbejdet for en revidering af fritidssejleruddannelserne. Nu får vi selv mulighed for sammen med sejlerskolerne at udstikke rammerne for fremtidens sejleruddannelser. Det er vi særdeles godt tilfredse med," siger Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion. 

Kvalitetsløft
"Vi ønsker at udvikle uddannelserne markant. Der er behov for et kvalitetsløft i uddannelsernes indhold og kravspecifikationer, og der er behov for større ensartethed på tværs af sejlerskolerne, således at eleverne - uanset valg af skole - på forhånd kan danne sig et præcist billede af uddannelsens indhold og de færdighedskrav, der stilles ved prøverne," uddyber Steen Wintlev og tilføjer: 

"Det vil samtidig give eleverne mulighed for at skifte skole undervejs i uddannelsen, hvilket især mange unge, der flytter landsdel i forbindelse med studier, kan få glæde af." 

Tæt samarbejde
Mere end 100 DS-klubber har i dag sejlerskoler, og Dansk Sejlunion har årelangt samarbejde også med øvrige udbydere - ikke mindst om uddannelse af sejlerskoleinstruktører. Dansk Sejlunions tætte samarbejde mellem klubber og andre udbydere bliver intensiveret over de kommende måneder frem mod skæringsdatoen, 1. september. 

"Vi har allerede fastlagt en række krav til uddannelsesindhold og prøveafvikling, og i den fortsatte udvikling af uddannelserne lægger vi stor vægt på at inddrage de erfaringer og input, som sejlerskolerne bidrager med. Vi ønsker et tæt samarbejde med alle udbydere, der har et ønske om høj kvalitet og gennemsigtighed i uddannelserne," siger Steen Wintlev. 

Censorer skal søge godkendelse
Én af de opgaver, der for alvor presser på allerede nu, er udpegning af censorer. For at kunne virke som censor gennem Dansk Sejlunion fra 1. september, skal man forinden godkendes. Det sker ved at udfylde et ansøgningsskema, som inden for de første dage af juni vil være tilgængeligt via sejlsport.dk. Alle kvalificerede censorkandidater kan søge - det er ikke en betingelse at være tilknyttet en klub i Dansk Sejlunion. 

"Vi vil gerne opfordre kommende censorer til at søge hurtigst muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at vi til september står klar med et bredt korps af censorer," fastslår Steen Wintlev. 

Blandt de nye krav til censorer bliver, at man skal variere mellem, hvilke sejlerskoler, man servicerer. Det sker for at sikre ensartethed i bedømmelserne på tværs af uddannelsesstederne, ligesom det også handler om at styrke censorernes uafhængighed.  

Læs mere her: http://www.sejlsport.dk/nyt/2017/05/dansk-sejlunion-godkendt-som-udbyder-af-sejleruddannelser

Igen i år gentager vi succesen med PRØV NOGET NYT i Hellerup sejlklub. Tilbuddet er for sejlinteresserede borgere i og uden for Gentofte Kommune, som kan møde op og prøve de forskellige sejlaktiviteter Hellerup Sejlklub har at byde på. Samtidig er det en god mulighed for at møde klubbens medlemmer, som kan fortælle om den skønne sejlklub og dens stolte traditioner. Tilbuddet er ligeledes for klubbens medlemmer som også kan prøve kræfter med andre sejldiscipliner, end det man plejer. Sejlturene varer ca. 30 min, således at så mange får muligheden for at komme ud at sejle.

Der sejles fra kl. 10:30-16:00

Med arrangementet drejer det sig om at få en god oplevelse på vandet, nye som gamle medlemmer, og vi håber naturligvis at dagen skærper andres nysgerrighed, så de får lyst til at melde sig ind. Sidste år kom 75 personer på vandet en eller flere gange. Alt dette lader sig ikke gøre, uden jeres hjælp på dagen. Vi har naturligvis brug for førere på vores både, store som mindre store. Med baggrund i tidligere erfaringer er der behov for førere til 4 x 606, alle de store både og førere til vores sportsbåde og joller.

Da sikkerheden på vandet til sådan et arrangement skal være i top, skal der også bemandes RIB og kegnesjoller som kan være vandvagter.

På land bliver der også behov for nogle hjælpende hænder, med at gå til hånde med forskellige opgaver som forplejning til hjælperne på dagen. Vi får brug for en som vil ansvarlig for afrydning efter morgenmad, opstilling af frokost og løbende vurdere behov for kaffe/the og vand til hjælpere.

Har du lyst til at være en del af arrangementet og støtte din sejlklub, få en hyggelig og berigende dag, så meld dig til Ditlev Leth Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Ann Filippa Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

De der tilmelder sig, modtager yderligere info om dagens forløb.

Mange sejlerhilsner

Prøv Noget Nyt udvalget

Ann Filippa Madsen og Ditlev Leth

E89P0164

Planen for fordeling af mandskab og både i første halvdel af 2015 er færdig og kan ses på opslagstavlen i HS samt på HS hjemmeside.

Der er 10 besætninger, som har fået tildelt 6-7 aftenmatcher hver. Hvis der er en bådsmand i besætningen, så har man en fordel ved fordelingen af bådene.

Bekræftelse af deltagelse. For at få så mange både som muligt på vandet skal man hver gang bekræfte sin deltagelse senest søndag før aftenmatchen ved at lave en reservation på hjemmesiden, som følger (Dette kræver at man har oprettet en brugerprofil på hjemmesiden og er logget ind):

Vælg Kapsejlads -> Aftenmatch og brug de links der står i venstre side.

IMG 6905

Havnebestyrelsen ved selvforvaltningen for Hellerup Lystbådehavn og Skovshoved Havn ønsker at informere havnens brugere om en væsentlig tilføjelse til takstreglementet for benyttelsen af faciliteter i de 2 havne.

Takstreglementet ”Havneafgifter for Skovshoved Havn og Hellerup Lystbådehavn” er bekræftet af Gentoftes kommune efter indstilling fra havnebestyrelsen. En årlig tilbagevendende proces, hvor de forskellige takster for havnens services drøftes i havnebestyrelsen, som herefter indstiller de fremtidige takster til havnebestyrelsen.

I takstreglementet for 2017 er der enkelte justeringer af taksterne. Derudover er der nogle væsentlige tilføjelser beskrevet i takstreglementet, bl.a. punkt C.6. Denne tilføjelse giver havneadministrationen tilladelse til at opkræve afgift på 100 kr. pr. døgn ud over 24 timer for parkerede trailere m.v., efter aftale med havneadministrationen.  

Henstillede trailere bl.a. med trailertrukne både, andre køretøjer og også henstillede andre både vil kunne pålægges parkeringsafgifter efter gældende parkeringsregler og evt. blive fjernet for ejers regning.

Reglen omfatter ikke trailere med både, joller, jollevogne m.v. som efter aftale med havneadministrationen betaler for en fast plads på én af de 2 havne.

Reglerne gælder endvidere ikke for deltagere i kapsejladser og eller trænings- eller andre events i begrænset tidsrum arrangeret af sejl eller andre idrætsklubber hjemmehørende i de 2 havne.

Baggrunden for vedtagelsen af punkt C.6. skal ses i havnebestyrelsens ønske om at få fjernet uhensigtsmæssig henstilling af trailere og trailertrukne både uden aftale med havneforvaltningen. Endvidere at få fjernet trailertrukne og andre både som benytter havnens faciliteter uden at betale for den havneadministreret plads og faciliteter deres både og trailere benytter.  Der har gennem flere år været et stigende problem med bådejere som uden aftale med administrationen bruger havnearealet som parkeringsplads for deres bådgrej eller køretøjer. Problemet har været koncentreret om den store centrale  midtermole i Skovshoved (Benzinmolen) og på kranmolen i Hellerup.  Endvidere er reglen indført for at kunne håndtere ikke ønsket henstilling af køretøjer og trailerbåde på den store parkeringsplads i sydenden af Skovshoved havn.

Reglen er for Hellerup havns vedkommende besluttet at skulle træde i kraft den 1. maj 2017, efter at den af Hellerup Sejlklub administrerede plads til bådparkering ved stranden frigives af belægnings entreprenøren, så ejere af parkerede trailerbåde på kranmolen har mulighed for at aftale flytning af deres bådgrej til de klubadministrerede areal ved Hellerup Strand.

Endvidere gøres opmærkning på Takstreglementets punkt C.7. som beskriver begrænsninger i brugen af havneadministreret areal til campering med autocampere, og punkt C.8. der beskriver hvorledes og i hvilken situation der kan overnattes i telte på havneadministreret areal.

Gældende takstreglement finder du her

VH

Thorkild Pedersen

IMG 0752

Kom på vandet en masse gange henover sommeren, bliv bedre til de finere nuancer af sejlsportens håndværk og få nye venner i sejlklubben.
Invitationen gælder alle medlemmer af HS over 18 år med Duelighedsbevis – typisk de, der har fået Duelighedsbevis de seneste 1-2 år, men f. eks. også medlemmer, der har holdt pause fra sejladsen i længere tid. Læs mere....

Præcis d. 3-5 juni...TrUt truT !

Alle, også mindre erfarne sejlere er meget velkomne til at tage med ud i det blå og se pinsesolen danse sammen med nye og gamle sejlervenner.

Vi sejler i store både og 606ére hvor vind og vejr fører os hen, overnatter om bord eller i telt og alle deltager i det praktiske omkring fælles indkøb og madlavning.

Der venter nogle enestående oplevelser, så tjek din kalender og tilmeld dig enten elektronisk eller på opslaget i klubhuset.

Tidspunkt: Lørdag 3/6 kl. 9:00 til mandag 5/6 ca. kl. 17

Vi mødes til PLANLÆGNINGSMØDE onsdag d. 31/5 kl. 20- og aftaler hold, ansvar for indkøb og måltider, huskelister osv. ALLE skal deltage i mødet.

Mange sejlerhilsener

Charlotte W, Vibeke, Søren Henning og Ann Filippa

 Spis dig sund

Kom til kostforedrag med Marie Louise, der er ejer og stifter af SportsFood. Marie Louise har en baggrund som tidligere elitesejler og træner. Hun er uddannet fra Københavns Universitet med en kandidat i sportsfysiologi og ernæring.

  • Hun vil fortælle hvorfor din mad er en lige så vigtig del som din træning, for at du bliver en bedre sejler.
  • Du vil lærer hvad der er vigtigt at spise, når du skal sejle og lave fysisk træning. 
  • Du får værktøjer til at bruge din viden om kosten i din træning og hverdag, så det ikke fjerner fokus fra sejladsen.

Foredraget henvender sig til aktive sportssejlere i alle aldre, forældre til sejlere og dem der bare synes sportsernæring er spændende.

Marie Louise vil gerne målrette foredraget til Hellerups sejlere og søger derfor to sejlere til case-eksempler.

Vil du være Case sejler skal du henvende dig til Marie Louise på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og sammen bruger I en halv time på, at du fortæller om dine kost- og træningvaner, som bliver benyttet til foredraget.

Case-sejleren er selvfølgelig anonyme, med mindre andet aftales.

Foredraget vil foregå onsdag d. 10. maj kl. 19-20 i lokalet ved siden af restauranten.

J70 Natorp

Hvis du gerne vil sejle i klubbens J70´ere, enten som skipper eller gast, og have mulighed for at booke bådene når du har lyst, skal du først cleares til brug af bådene.

Tilmeld dig forårets clearingsforløb nu! Clearingsforløbet starter mandag d. 24. april og strækker sig over 8 mandage, som afsluttes med en evaluering og vurdering af dine færdigheder.

Tilmeld dig via medlemssystemet, under fanen "login".

Praktisk info:

  • Første gang er mandag d. 24. april
  • Mødes kl. 18.00 ved bådene
  • Pris for forløbet er 500 kr.

 Vi er så heldige, at vi har fået Ditlev Leth, Niels Ipsen, Frederik Berg, Anders Nørrelykke og Anders Hoeck-Hansen til at bistå som instruktører, hvilket er med til at sikre et trygt, sjov og lærigt clearingsforlløb i J/70'erne

Har du spørgsmål kan du skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

hs 2974

Kære medlemmer

Det nystiftede Klublivsudvalg søger medlemmer.

Vi søger medlemmer der på tværs af klubben, der kan være med til at gøre Hellerup Sejlklub til et endnu bedre sted at være til vands og til lands.

 Med udgangspunkt i klubbens vision om at være den foretrukne klub i Danmark, er der rig mulighed for at sætte netop dit præg på klubben.

Det kan være alt fra sociale arrangementer på land eller til søs, foredrag, fester, fællesture, til hvordan vi kan komme ud og prøve noget nyt. Kom og deltag i hele klubbens udvalg og bidrag med din vision om at styrke klubbens klubliv.

Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ungdomsvenlig sejlklub

"Ungdomsvenlig sejlklub" er et certificeret koncept Dansk Sejlunion har udviklet som et redskab for klubberne til at sikre deres ungdomsafdelinger gode arbejdsbetingelser. Se hvilke krav der stilles, og hvad HS har gjort for at opnå certificeringen.

Klubrestauranten

Klubbens hovmester byder velkommen i klubrestauranten, der er åben for medlemmer samt deres gæster, gæstesejlere og andre sportsfolk.

Kontakt klubrestauranten på tlf. 3962 8803

Hellerup Havn

 

55° 43,9’ N - 12° 35’ E

Besejling
Største længde 14 m
Største dybgang 2,2 m

Havnens hjemmeside

Havnelods

Olympisk Sejlsport Øst

Elitetræningscenter i samarbejde mellem Skovshoved Sejlklub, Kongelig Dansk Yachtklub og Hellerup Sejlklub

Olympisk Sejlsport Øst hjemmeside

 

Webcam


Se webcam fra havnen her.

Vejrstation


Se det aktuelle vejr i Hellerup Havn med vores vejrstation her.

Forum


Du er velkommen til at skrive indlæg på sejlklubbens forum. Opret dig som bruger på hjemmesiden og deltag i debatten her.