Juniorafdelingens aktiviteter

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen.

Sejlsæsonen nærmer sig og der er gang i aktiviteterne i Juniorafdelingen. Her er en oversigt over de kommende vigtige aktiviteter:

Onsdag d. 22. marts

Vigtigt forældremøde

Kl. 19-21 i Sydfløjen
For alle forældre i juniorafdelingen.

Torsdag d. 23. marts 

Tur til OneSails     

Kl. 16.30-19.45 (fra sejlklubben til sejlklubben)

For deltagelse skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Søndag d. 2. April 

Klargøring for alle jollesejlere 

Kl. 10-16

Husk praktisk tøj, madpakke og god humør

Alle sejlere i juniorafdelingen skal huske at melde sig på hold i WinKAS Kartotek senest d. 23. marts.

Sæsonstart er tirsdag d. 18. april.

Marts nyhed

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen.

HUSK marts b 000001

Juleafslutning for Juniorafdelingen

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen.

Juleafslutning
Søndag d. 18. December kl. 11-14

Kære sejlere og forældre

Pludselig er det blevet december og et nyt sejler-år er på vej. Det vil også sige, at vi nået til årets juleafslutning!

Det er en dag hvor alle jer sejlere og resten af familien inviteres til julesjov og information om det kommende år.

Vi mødes kl. 11.00 i klubbens restaurant.

Herfra starter årets julerace, som er for alle og vil foregå både udendørs og indendørs. Efter juleracet vil der være pakkeleg og sjov for sejlerne og deres søskende, mens der er informationsmøde med forældrene.
Kl. 14 kan i tage hjem eller videre til det næste julearrangement ☺

Vi serverer varme drikke, æbleskiver og pebernødder.

Tilmeld på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Skriv navn på sejler og antal af personer I kommer (hele familien er inviteret).

Husk:
• Varmt udendørs tøj
• Pakke af max 20kr, én pr. barn/teenager
• Godt humør
• Nissehue

Vi glæder os til at se jer!

- På vegne af jeres trænere og juniorledelsen

Julemand

Efterårets HSJ nyhedsbrev

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen.

Nyhedsbrev for juniorafdelingen
Efteråret 2016

Klubmesterskab

Lørdag d. 8. oktober løb åres klubmesterskab af stablen. Solen skinnede, vinden kom fra nord-nordøst med 8-10m/s. 40 viljestærke og seje juniorsejlere var mødt op, klar til at vise hvad de har lært i løbet af året og for kæmpe om titlen som klubmester.
Grundet vindforholdene var det kun de mest erfarne sejlere, der begav sig ud på vandet og kæmpede sig rundt på banen i de store bølger og overrumplende vindpust. Alle sejlerene kæmpe flot og der udviklede sig nogle tætte kampe i de forskellige felter. Repræsenteret var: Optimist, Zoom8, 29er og Yngling.
Imens blev de yngre sejlere inde i havnen og udfordrede hinanden i diverse vandlege og –spil på SUP-boards og kajakker.
Efter dagens sejladser var det i traditionens tro forældrenes og trænernes tur, til at vise deres værd i optimistjollerne. Her blev der også kæmpet om førstepladsen.

Klubmestrene 2016:

Optimist: Oliver Björling
Zoom8: Maja Shawe Sørensen
29er: Signe Norborg og Miriam Khader
Yngling: Anders From, André og Vila Grønne
Årets fighter: Carl Emil Nielsen Vejlesby
Forældre optimist: Niels Björling
Træner optimist: Lau Zacchariasen

Klubmesterskab 29er klubmesterskab opti 

klubmesterskab Zoom8 Klubmesterskab Yngling

Mange tak til alle sejlere og forældre der var mødt op og hjalp med til, at skabe en god stemning og et succesfuld klubmesterskab for juniorafdelingen.

Ny juniorleder
Det er glædeligt, at vi kan meddele, at der nu er fundet en afløser for Nicolas Brandt Hansen som klubbens juniorleder, idet Tomas Krüger Andersen (CB66-sejler i HS og far til Mikkel (A-sejler) og Sofie (C-sejler)) er tiltrådt som fungerende juniorleder. Det forventes, at Tomas formelt bliver valgt som juniorleder på generalforsamlingen i november. Tomas har tidligere været sejltræner og ansvarlig for Team Danmarks kraftcenter samt ansvarlig for DS’ træneruddannelse. Han glæder sig til samarbejdet med Marie Louise og den store gruppe af trænere i HS.

Vinterens program
Sommersæsonen slutter nu i uge 41, med sidste sejldag torsdag d. 13. Oktober. Efter efterårsferien starter vi vintersæsonen op. Hen over vinteren er der faste aktiviteter tirsdag, torsdag, lørdag og søndag. Programmet ses neden for.
Fysisk træning og teori er for alle sejlere i juniorafdelingen. Sejltræningen i weekenden kræver, at man har en tørdragt, at sejle i. Er man interesseret i vintersejlads og ikke ejer en tørdragt, kan man som eksempel besøge følgende butikker: www.aarhusseashop.dk; www.surfline.dk, Ryding Maritime på Vordingborggade 93, 2100 København Ø

Tilmelding til fysisk træning, teori og søndagssejlads sker via medlemssystemet WinKAS på klubbens hjemmeside.

Tirsdag kl. 17.00 -18.30: Fysisktræning
Træning for alle sejlere i alle aldersgrupper.
- Alle mødes omklædte i gården
- Inddeles i aldersgrupper og laver fysisk aktivitet tilpasses til hver aldersgruppe. De yngre laver flest lege, mens de lidt ældre laver mere styrke- og konditionstræning
- Iklædt udendørs træningstøj
- Husk vanddunk

Torsdag kl. 17.00-20.00: Teori og fælles spisning
Teori for alle niveauer.
- Ved første undervisning, inddeles sejlerne i hold
- Alle spiser sammen efter undervisning
- Vi har madordning, hvor forældre skiftes til, at lave aftensmad til sejlerne. Dette bliver fordelt efter tilmelding.
Lørdag: Sejlads for 29ere og J70’ere
- Separat invitation kommer til J70’ere
- 29ere: find invitation i gruppen ”29er Class Denmark”

Søndag kl. 9-15: Sejlads for Optimister, Feva, E-joller og yngling
- Det er påkrævet at bære tørdragt for alle
- Program ses i WinKAS
- Vi har madordning, hvor forældre skiftes til, at lave varm frokost til sejlerne. Dette fordelt efter tilmelding.
- Ynglingesejlerne er inviteret til furesøen. Invitation på www.yngling.dk
Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis man vil sejle i HS-klubbåd eller mangler besætning
- Zoom8 er inviteret til Furesøen, men er altid velkomne i deres egen klub ☺

Juleafslutning
Sæt kryds i kalenderen for juniorafdelingens juleafslutning søndag d. 18. december kl. 9-14. Mere info følger.

Hold jer opdateret
I løbet af sæsonen vil der komme information kommer på:
www.hellerupsejlklub.dk/ungdom
Facebook gruppen: HSJ